Efterskoler i Jylland

Af alle efterskoler i Jylland ligger vi på grænsen - naturskønt midt i skoven!



Vi er rigtig gode til:
 

Én blandt mange efterskoler i Jylland

Vi er stolte af skolens unikke placering i den historiske Frøslevlejren med den store skov - Frøslev Plantage - der så smukt omfavner vores efterskole. Den store skov giver frihed. Frihed til de afstressende gåture i fritiden som afbrydelser i en til tider hektisk men givtig hverdag på Frøslevlejrens Efterskole. Samtidig giver skoven en form for tryghed da den ligger tæt om skolen som en slags beskyttelse fra den omgivende verden. Skoven giver også muligheder i forbindelse med undervisningen i idræt samt valgfagene mountainbike, løb og udeliv.
Frøslevlejrens Efterskole har til huse i barakker i Frøslevlejren. Alle barakker er moderniseret så alt indvendigt fremstår nutidigt og velegnet til såvel boglig som kreativ undervisning samt gode boforhold for eleverne som er indkvarteret på 2- og 3-mands værelser med eget toilet og bad på hvert værelse.
 

Frisk luft – hver dag

Da barakkerne ligger adskilt i lejren skal alle elever og lærere udendørs flere gange i løbet af en dag. Det giver en god frisk kulør i kinderne og vind i håret, når man året rundt kan følge vejret – fra strålende solskin på en varm sommerdag til den hårde bidende frost i februar.
 

Cykelafstand til det meste

Der er andre naturoplevelser som kun deles med få andre efterskoler i Jylland. Med cykelafstand til Kollund Strand eller Wassersleben i Tyskland er der også muligheder for vandhundene til at få en god dukkert.
I fritiden er det også muligt med en cykeltur ind til Padborg by, hvor man en gang om ugen kan komme i svømmehal eller fitnesscenter. Endvidere ligger efterskolen så tæt på grænsen, at det godt kan betale sig at hente en kasse sodavand eller andet godt til ganen. Er man ikke lige klar på en tur til Tyskland, har vi selvfølgelig også indkøbsmuligheder indenfor 1 km. Så alt dette kan også klares på cyklen.
 

Af alle danske efterskoler står vi med det ene ben i Tyskland

Ud over elever fra hele landet har vi også haft elever fra Australien, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland, Tyskland og USA. Eleverne fra Tyskland er ofte fra det danske mindretal. På denne måde favner vi bredt og er glade for at både elever syd og nord for grænsen kan mødes og udveksle kulturer. For der er en forskel.

Som mange andre efterskoler i Jylland har vi gode bånd til lokalområdet blandt andet i kraft af vores skolekreds.
 

Rejse til og fra efterskole

Nogle efterskoler ligger i eller tæt på en større by, mens andre ligger langt ude på landet. Umiddelbart kan man sige at vi ligger "langt ude" - og dog!
Tag den Sønderjyske Motorvej og drej af ved afkørsel nr. 76 og kør 500 m ind i skoven, hvor du møder den historiske Frøslevlejren. Så nemt er det i bil! Ellers er vi med den offentlige transport også heldigt stillet blandt efterskoler i Jylland, fordi vi fra Padborg station har gode forbindelser med både tog og bus. Der kører tog nordpå hver time. Afstanden fra skolen og stationen i Padborg er ca. 4 km og hver fredag kører vores ”skolebus” fra skolen til stationen og retur igen søndag aften. Det gør det enkelt og nemt at komme til og fra skolen for de elever som har lyst til at komme hjem på weekend eller få en ven eller veninde på besøg på efterskolen.
 

En af de bedste efterskoler i Jylland – til hvad?

Mange efterskoler er meget interesseret i at eleverne bliver meget dygtige til én disciplin. Det kan f.eks. være basketball på en idrætsefterskole eller noget helt andet. Andre efterskoler forsøger at være meget alsidige og tilbyde et bredt udbud af mange små valgfag uden at specialisere sig i noget bestemt.
  

På Frøslevlejrens Efterskole forsøger vi lidt af begge dele. Kan man det?
  

Med vores linjefag i teater, musik, dans, film, lyd og lys er vi helt klart blandt de bedste efterskoler i Danmark til at få det hele smeltet sammen til en unik optræden i scenekunsten. Det ses klart i vores årlige musicals som ses af op til 2000 tilskuere. Derfor er vi stolte over at kalde os ”Efterskolen for scenekunst i det sydlige Jylland”. I vores linjefag er der virkelig plads til fordybelse, og hvert linjefag tager på turne i marts måned, hvor mange tilskuere får mulighed for at se efterskolens høje niveau på linjefagene.

Desuden har vi et udbud af valgfag. Der er i alt 15 meget forskellige valgfag, hvor flere af dem ikke har med scenekunsten at gøre.

Mange efterskoler tager også på rejser. Vi har en skitur til Østrig i januar måned og en udlandstur til Berlin i dagene op til påske.
  

Nærvær på efterskole

Som mange andre efterskoler i Jylland byder vi på et stærkt fællesskab. Hjertevarme, nærvær og tryghed, hvor der skal være plads til alle, og vi forstår og anerkender hinandens forskelligheder. Vi forventer dog, at du som elev er interesseret i at lære nyt, at møde nye mennesker og indgå i fællesskabet og undervisningen med alt, hvad du kan bidrage med.

Så får du et skoleår med oplevelser, du vil mindes resten af livet. Og venner!
 

Kig på efterskole? – Besøg Frøslevlejrens Efterskole!

Inden du beslutter dig for, hvilken efterskole du skal gå på, er det vigtigt at du ser dig godt for, inden du træffer det endelige valg.
  
Besøg Frøslevlejrens Efterskole.
  
Velkommen